Mobiltelefon på cykel

Når du kører på cykel, gælder de samme regler som i bil. Du må kun tale i mobiltelefon, hvis du ikke holder den i hånden. Dvs. telefonen skal have headset, øresnegl eller lignende.

Begræns brugen af mobiltelefon mest muligt, når du cykler. Så kan du i stedet koncentrere dig om at cykle, og at høre og se den øvrige trafik.

Læs eller skriv aldrig smser, mens du cykler, da det gør dig meget meget ukoncentreret om trafikken. Du vil desuden automatisk køre langsommere og slingre mere. Det er farligt for både for dig selv og andre.

Gode råd

  • Hvis du har en håndholdt mobiltelefon og bliver ringet op, så hold ind til siden, hvis du vil svare. 
  • Læs eller skriv aldrig smser, mens du cykler.
  • Tal ikke i telefon, hvis der er meget trafik.
  • Sørg for, at dit headset eller din øresnegl ikke er skruet så højt op, at du ikke kan høre trafikken.
  • Sluk telefonen hvis du ikke kan lade den være, mens du cykler.

 

Senest opdateret: 01.08.2011