Statistik og undersøgelser om lastbiler
Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i lastbil 1997-2008 i Danmark
Tallenes udvikling
Førere og passagerer i lastbil har lille risiko for at komme til skade eller blive dræbt i trafikken.
- Lastbilen er meget stor og tung. Kollisioner går derfor ud over andre, mindre trafikanter.
- Typiske ulykker med lastbiler er bagendekollisioner.
- Hyppigste modparter i ulykker med lastbiler er personbiler og cyklister.
Mange af de dræbte og kvæstede i lastbiler kunne have været sluppet med få eller ingen skader, hvis selen havde været anvendt.
Undersøgelser om lastbiler
Ulykker med højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2006 (Rapport nr. 4)
Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers rapport bidrager med ny viden om, hvordan man kan forbygge højresvingsulykker.
Rapporten kommer med klare budskaber til:
- Chauffører og cyklister om hensigtsmæssig opførsel i trafikken.
- Transportbranchen om valg og udformning af lastbiler.
- Myndighederne om afmærkning og signalregulering.
- Beslutningstagere om regulering af færdselsloven.
Pointer fra rapporten
- Cyklisterne bliver påkørt af forhjulene og ikke af baghjulene. Cyklisterne skal derfor gøres opmærksomme på, at de skal placere sig sikkert i forhold til lastbilen.
- Der bør indføres stoppepligt, det såkaldte orienteringsstop, før højresving i byzone. Orienteringsstop er et enkelt tiltag som giver både chaufføren og cyklisten tid til at se hinanden.
- Alt for mange lastbiler har ikke indstillet spejlene korrekt. Det er vigtigt, at chaufførerne får enkle metoder til nemt og hurtigt at indstille spejlene korrekt.
- Højresvingsulykkerne kunne være undgået, hvis lastbilchaufførerne havde været opmærksomme og orienteret sig grundigt.
- Chaufførerne skal koncentrere sig om, hvad de selv kan gøre for at undgå ulykkerne i stedet for at koncentrere sig om cyklisternes adfærd.
- Lastbilerne burde have ”spejlarme” som på busser, hvor alle spejle er samlet et sted. Hvis der udvikles spejlarme, som kan monteres på lastbilerne, bliver det lettere for chaufførerne at orientere sig.
Download rapport (Pdf - 0,4 MB)
Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister 2005
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har analyseret ulykker, hvor en højresvingende lastbil eller en bus rammer en ligeudkørende cyklist eller knallertkører, som kommer til skade eller bliver dræbt. Analysen bygger på politiregistrerede personskadeulykker fra 2000 til 2004 og politirapporter, som omhandler ulykkerne i 2004.
Pointer fra rapporten
- Cyklister eller knallertkørerne får alvorligere skader i denne type ulykker end i andre typer af ulykker.
- Knap 1/2 af ulykkerne sker i firbenede lyskryds i byområder, hvor hastighedsbegrænsningen er 50 km/t. Resten af ulykkerne sker i kryds uden lysregulering, i trebenede kryds eller i rundkørsler.
- I 1/2 af ulykkerne rammes cyklen eller knallerten af lastbilens side. I 1/3 af ulykkerne kører chaufføren ind i cyklen eller knallerten bagfra. I resten af ulykkerne kører cyklen eller knallerten vinkelret ind i siden på lastbilen, der er ved at svinge.
- De fleste chauffører siger, at de orienterede sig i spejlene, inden de svingede til højre. Men i 3/4 af tilfældene så chaufføren ikke cyklen eller knallerten.
- De fleste chauffører opdager først ulykken, når den er sket.
- I knap 1/2 af ulykkerne findes der oplysninger om lastbilens indstilling af spejle. I 1/2 af ulykkerne var spejlene indstillet forkert.
Download rapport (Pdf - 0,2 MB)
Rapporten ”Uheldsanalyse fra interview med trafikofre” fra 2002
Dansk Cyklist Forbund har gennem interviews med 29 cyklister og en lastbilchauffør analyseret en række ulykker med lastbiler og cyklister.
Download rapport (Pdf - 0,2 MB)
Dybdeanalyse af 21 uheld med lastbiler 2001
Rådet for Trafiksikkerhedsforskning lavede i 2001 en undersøgelse.I de 21 uheld var der 23 lastbilchauffører og 21 modparter involveret. En lastbilchauffør og 10 modparter blev dræbt, mens tre lastbilchauffører og 15 modparter kom til skade.
Pointer fra undersøgelsen
- 1/2 af lastbilerne kørte for stærkt. Det var oftere lastbilerne end modparterne, der kørte for stærkt.
- Lastbilchaufførerne var generelt ikke unge eller uerfarne. Til gengæld var modparten typisk unge.
- Kun i syv ud af de 21 uheld var lastbilens størrelse, dimensioner, konstruktion, bremse eller undvigeegenskaber uden væsentlig betydning for uheldets opståen, forløb og konsekvenser.
- Ingen af lastbilchaufførerne brugte sele. Kun i ét tilfælde ville brug af sele dog have mindsket førerens personskader.
- Seks bilister og passagerer, der var modparter i ulykkerne, brugte ikke sele. I fire af tilfældene kunne skaderne have været mindsket ved brug af sele.
- Lastbiler risikerer oftere end personbiler, at situationer udvikler sig til kollisioner med forholdsvis højere hastighed. Det skyldes lastbilernes dårligere bremse- og undvigeegenskaber.
- Lastbilchauffører er ikke dårligere trafikanter og laver ikke flere fejl end andre trafikanter. Når de laver fejl, bliver resultatet ofte alvorligere pga. lastbilens vægt, størrelse, form, manøvreegenskaber, bremseegenskaber mv.
Download rapport (Pdf - 0,5 MB)
Rapporten ”Lastbilchaufførers arbejdsvilkår og uheldsrisiko” fra 2000
I denne rapport fra Rådet for Trafiksikkerhedsforskning konkluderes det, at:
- Danske lastbilchauffører generelt ikke føler sig underlagt et stort arbejdspres.
- Der er ingen tegn på, at arbejdspres og travlhed øger lastbilchaufførernes risiko for at blive involveret i et uheld.
- Ulykkesrisikoen falder med stigende erfaring. Ulykkesrisikoen er omkring tre gange så høj for de chauffører, der har fået lastbilkørekort inden for de sidste fire år i forhold til chauffører, der har haft kørekort i mellem 12 og 22 år.
Download rapport (Pdf - 1,3 MB)
Senest opdateret:
01.08.2011