Regler for nye bilister
Reglerne for klippekortet er strengere for nye bilister, som har haft kørekort i mindre end tre år.
Er du ny bilist, får du kørselsforbud efter kun to klip på tre år. Du nøjes derfor ikke med en betinget frakendelse som andre bilister.
Du skal aflevere kørekortet
Får du kørselsforbud, skal du aflevere dit kørekort. Du må først køre igen, når du har:
- Gennemgået syv teoritimer og otte køretimer hos en kørelærer.
- Bestået en kontrollerende køreprøve, dvs. en alm. teori- og køreprøve.
Du skal selv betale for undervisning og prøver.
Hvor længe gælder reglen om to klip?
Når du har haft dit kørekort i tre år, overgår du til reglen om tre klip.
>> Læs mere om kørselsforbud