Statistik om fart

Fart igennem tiderne

Selvom antallet af biler igennem de sidste 75 år har været stødt stigende, er det i starten af 70erne lykkedes at vende udviklingen for dræbte og tilskadekomne, så de 2 kurver ikke blot følges ad.

Forklaringen skal i høj grad findes i at man i forbindelse med energikrisen i starten af 70erne indførte generelle hastighedsgrænser. Inden da havde man i høj grad måttet køre efter forholdene, men de nye generelle hastighedsgrænser, betød at gennemsnitshastighederne på vejene faldt. 



Siden da er hastighedsgrænserne blevet ændret et par gange, og hver gang har det haft betydning for antallet af dræbte og tilskadekomne

1974: Indførelse af generelle hastighedsgrænser
1979: Hastighedsgrænser på landevej fra 90 - 80 km/t
1985: Hastighedsgrænser i by fra 60 - 50 km/t

I 2007 steg gennemsnitshastighederne på vejene, bl.a. på grund af mindre politikontrol som følge af Politikredsreformen. Effekten udeblev ikke, antallet af dræbte steg fra 306 i 2006 til 406 i 2007

Hvorfor kører vi for stærkt?

I 2008 gennemførte Rådet for Sikke Trafik en undersøgelse af fartsyndernes begrundelser for at køre for hurtigt. Nogle af resultaterne kan se her nedenfor.

Forklaringerne er mange, når bilisterne forsøger at undskylde, at speedometeret viser for høje tal. Men hvorfor gør vi det egentligt?

Er du en af dem, der ofte ikke tænker over din fart? Eller synes du, at vejene indbyder til at lægge foden lidt tungere på speederen, end farttavlerne siger? Så er du ikke alene. Men bliver du taget med for høj fart, gælder undskyldningerne ikke.

Hvorfor kører du for stærkt?

38 % tænkte ikke over deres fart.
26 % havde travlt.
10 % syntes, at vejforholdene indbød til det.

Hvad skal der til?

Har du det ligesom de danskere, der står ansigt til ansigt med politiet i fartkontrollen, så er der ikke megen tvivl. De fleste mener nemlig, at bøder, sanktioner og klip i kørekortet er det, der skal til for at holde farten nede. Mange mener også at bump på vejen, "Din fart"-skilte eller andre forhold kan holde farten nede.

Hvad kan få dig til at holde fartgrænserne?


 
38 % mener, at kontrol, bøder og klip kan få dem til at køre langsommere.
31 % mener, at vejforholdene kan få dem til køre langsommere.
6 % mener, at kampagner kan hjælpe dem af med de dårlige manerer på vejene.

Download rapporten "Hvorfor kører nogle bilister for hurtigt?" (Pdf - 1,1 MB)

Ulykkessteder og -typer

Når du som erfaren bilist sætter dig bag rattet og kører ud på de danske landeveje, føler du dig måske tryg ved at køre lidt for stærkt. Men de fleste uheld sker netop på landevejene også for de erfarne bilister.

Flest uheld på landeveje

Hele 2/3 af de trafikdræbte ender deres liv på landevejene. For høj fart er i mange tilfælde den faktor, der gør, at ulykken bliver en dødsulykke.

Dræbte i trafikken 2009 fordelt på vejtyper 

 
  92 dræbte i byerne.
189 dræbte på landevejene.
  22 dræbte på motorvejene

Dræbte på landevejene 2009 fordelt på uheldstyper 

 

53 i eneulykker.
10 i indhentningsulykker. 
61 i frontalkollisioner.
44 i krydsningsulykker. 
21 i kategorien "Andre ulykker".

Senest opdateret: 25.07.2011