Anhænger

Reglerne for kørsel med trailer i Danmark, er desværre ikke helt enkle. På disse sider kan du finde svar på om du skal have BE-Kørekort, eller om du kan nøjes med dit almindelige kørekort (Kategori B), for at køre med din campingvogn, hestetrailer eller lignende.

Om du skal have BE kørekort afhænger af vægtangivelserne på din bil og anhængers registreringsattest, og om hvornår du har erhvervet kørekort. På linket neden for "Hvilken anhænger må jeg køre med?" kan du læse om reglerne.

I nogle tilfælde er det muligt at få nedvejet din bil eller anhænger, så du må køre med kombinationen og bil og anhænger, uden BE kørkort - nedvejning foregår på SKATs nummerpladekontorer.

Det koster mellem 4000 og 6000 kr. at tage et trailerkørekort. For at få et trailerkørekort kræver det ekstra køretimer og en køreprøve, men man skal ikke op til en teoriprøve.

Gode råd om kørsel med anhænger

I mange tilfælde giver det ikke særlige problemer, at køre med anhænger efter sin bil.
 
For at få den sikreste og mest stabile kørsel er det vigtigt at du laster din anhænger rigtigt. Den vægt som anhængeren hviler på bilen med, bør være omkring 50 kg eller 5% af anhængerens totalvægt - og må aldrig være negativ.

Dog må "koblingstrykket" ikke overstige den tilladte belastning på bilens eller anhængerens kobling eller det tiladte kugletryk for bilen. Tallene fremgår som regel af mærkepladerne samt for det sidstes vedkommende af bilens instruktionsbog.

Du må aldrig køre med mere end bilen eller din anhænger er indregistreret til. Desuden skal du være opmærksomsom på om kombinationen af bil og anhænger kræver BE-kørekort.

Senest opdateret: 30.04.2012