Alkohol

Alkohol er den enkelte faktor, som har størst indflydelse på risikoen for ulykker i trafikken. Alkohol er nemlig skyld i hver 4. dræbte og hver 6. kvæstede i trafikken. To ud af tre dræbte eller kvæstede er spritbilisterne selv.

Fakta om spritkørsel

Promillegrænsen i Danmark er 0,5. Man kan godt blive dømt for spritkørsel, selvom man har en promille under 0,5. Det sker, hvis politiet vurderer, at man ikke kører på betryggende vis.

En dom for spritkørsel kan få alvorlige konsekvenser. Både for én selv, for familien og éns job.

Kører man spritkørsel flere gange eller bliver taget med høj promille, bliver kørekortet frakendt i mindst tre år, og man får en fængselsstraf.

Hvordan kan man stoppe spritkørsel?

Det bedste er at planlægge sig ud af problemerne. Aftal på forhånd, hvem der kører hjem eller lad bilen stå derhjemme.

Hvis man ser nogen, der vil køre, selv om de har drukket for meget, er det vigtigt at gribe ind - også selv om det kan være svært. Man kan f.eks. spørge, om personen er sikker på, at han kan køre, man kan tilbyde at ringe efter en taxi eller spørge, om han vil overnatte.

Oftest stillede spørgsmål om alkohol

Hvad er straffen for spritkørsel? 
Hvor meget er en genstand? 

Vær med på Facebook

Jeg spør' - Tør du?

På Facebook kan du kan være med i kampen mod spritkørsel.

Meld dig til her

Nyheder om alkohol

Spritbilister dræber flest om sommeren

Prisen for de mange sommerfester og grillaftner er en stigning i antallet af trafikulykker, som skyldes en spritbilist. Politiet sætter ind med ekstra kontroller, men du kan også være med til at redde liv.

10.000 persone dræbt i spritulykker

Hvert år mister omkring 10.000 personer livet på de europæiske veje i trafikulykker, der skyldes spritkørsel. I både EU og Danmark arbejder eksperter, politikere og politiet med at få antallet af spritulykker ned. Hvis det skal lykkes, så er det vigtigt at sætte ind på flere fronter – og borgerne spiller en vigtig rolle.

Køb en alkolås til dine ansatte - eller til familien

Hvis vi skal undgå mange af de voldsomme spritulykker på vejene, så bør flere virksomheder og privatpersoner købe en alkolås, som de kan installere i deres biler. Det vil gøre vejene mere sikre og redde flere liv, lyder argumentet fra Rådet for Sikker Trafik.

23.500 elever mødte trafikofre

I 2009 fik en lang række folkeskoler besøg af personer, der har overlevet en ulykke i trafikken. De såkaldte ambassadører fra Rådet for Sikker Trafik LIVE forsøger med deres personlige historie at få de unge til at forstå, at deres adfærd i trafikken kan få alvorlige konsekvenser.

Stop julebranderten før den sætter sig bag rattet

Størstedelen af spritbilisterne har siddet sammen med andre mennesker og drukket, før de valgte at tage bilen hjem. Derfor opfordrer Rådet for Sikker Trafik og politiet folk til at blande sig, hvis en kollega, ven eller familiemedlem vil afslutte julefrokosten med selv at køre hjem.