Opret en skolepatrulje
Skolepatruljer oprettes i et samarbejde mellem skolen, politiet og kommunen. For at indlede samarbejdet om at oprette en skolepatrulje skal den enkelte skole kontakte den nærmeste politirepræsentant. Politiet vuderer, om og hvor der kan stå en skolepatrulje. Kommunen skal sørge for de vejtekniske foranstaltninger.
En lærer på skolen skal fungere som skolepatruljeinstruktør. Det er ofte færdselskontaktlæreren, der står for skolepatruljen.
Hvad kan du gøre som forælder
Hvis du synes, dit barns skole har brug for en skolepatrulje, skal du formelt set kontakte politiet. Men vi råder dig til at kontakte skoleledelsen og skolebestyrelsen først, så I sammen kan diskutere det og efterfølgende inddrage politiet.
Materiale og udstyr til skolepatruljerne
Køb SP-udstyr
Hent gratis instruktionsmateriale
Hvad får børnene ud af det?
Børnene bliver meget bevidste om ansvar og risici i trafikken. De udvikler stor forudseenhed (som er med til at sørge for, at de ikke kommer ud for trafikuheld). De er bedre til at overskue trafikken og bedre til at orientere sig (fx se sig for eller give tegn på cykel). De får et godt venskab til andre i parallelklasser og andre årgange.
De får også et godt forhold til politiet – nogle elever vælger endda bevidst skolepatruljen, fordi de vil være politimænd. Mange elever bruger også deres tid i skolepatruljen ifm. jobsøgning.
Senest opdateret:
09.01.2012