Førere af køretøjer
Knallertkørere
§ 63. Lille knallert2 må kun føres af personer, som er fyldt 16 år.
Stk. 2. Personer under 18 år skal endvidere have erhvervet bevis for med et tilfredsstillende resultat at have modtaget undervisning i færdselsreglerne og kørsel med lille knallert.3) Dette gælder dog ikke for personer, der har erhvervet kørekort til traktor.
Stk. 3. Det påhviler kommunen at sørge for undervisningen i færdselsreglerne og kørsel med lille knallert.3
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om undervisningen og om beviset for modtagelsen heraf. Justitsministeren kan fravige reglerne i stk. 1 og 2 for øvelseskørsel på vej.
Stk. 5. Til personer under 18 år, der efter at have erhvervet kørekort til traktor ikke længere er i besiddelse af dette, kan politiet efter regler fastsat af justitsministeren udstede en erklæring om, at vedkommende opfylder betingelserne for at føre lille knallert.3
Stk. 6. Føreren af en ikke registreringspligtig lille knallert skal under kørslen medbringe præmiekvittering, der viser, at ansvarsforsikring er tegnet og holdt i kraft, jf. § 105. Førere under 18 år skal endvidere under kørsel med lille knallert medbringe det i stk. 2 nævnte bevis eller kørekort eller den i stk. 5 nævnte erklæring. Præmiekvittering samt bevis, kørekort eller erklæring skal på forlangende forevises politiet6.
Stk. 7. Stk. 2 gælder kun for personer, der har bopæl her i landet.
§ 63 a. Stor knallert7 må kun føres af personer, der har erhvervet kørekort til bil eller motorcykel.
Stk. 2. Føreren skal under kørsel have kørekortet hos sig og på forlangende vise det til politiet.
Tilkobling og slæbning
§ 70. Til bil, bortset fra ledbus, må kobles ét påhængskøretøj. Til motorcykel, herunder motorcykel med sidevogn, jf. stk. 2, må kobles én påhængsvogn eller ét påhængsredskab. Til traktor og motorredskab må kobles to påhængsvogne eller én påhængsvogn og ét påhængsredskab. Til cykel må kobles én påhængsvogn. Til knallert må ikke kobles påhængskøretøj.
Stk. 2. Til motorcykel og cykel må kobles sidevogn, der skal være anbragt til højre for motorcyklen eller cyklen. Til knallert må ikke kobles sidevogn.
Registrering
§ 72. Motorkøretøj, traktor og knallert skal, inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jf. dog §§ 74-76. Det samme gælder påhængs- eller sættevogn til et registreringspligtigt køretøj samt campingvogn. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om registreringspligt for andet påhængsredskab end campingvogn og for motorredskab. Skatteministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at visse typer af lille knallert ikke skal registreres8.
Senest opdateret:
11.04.2011