Lokalområdet

Prøv at "gå ned i børnehøjde" og se på de veje, som dit barn færdes på i lokalområdet. 

  • Er det sikkert at gå langs med vejen?
  • Er der fortov?
  • Er der mange udkørsler eller andre forhindringer som fx containere eller vejarbejde?
  • Er der god oversigt, skiltning og langsom kørsel de steder, hvor børnene skal krydse vejen?

Gør lokalområdet mere sikkert

Måske kan vejene gøres mere sikre med fx skiltning, bump, ombygning m.v. Gå sammen flere forældre og kontakt fx skolebestyrelsen eller myndigheder.

Du kan også selv gøre noget:

  • Vær en hensynsfuld bilist – undlad evt. at køre på skolevejene
  • Respektér parkeringsanvisninger ved skolen
  • Sæt farten ned, hvor der færdes børn – også uden for dit eget lokalområde
  • Træn skolevejen flere gange på året
  • Husk at vejene skifter efter tidspunkter og årstider. Mørke, regn eller sne ændrer billedet. Derfor skal du træne skolevejen sammen med dit barn mange gange. Tal om, hvor man skal være særlig forsigtig. Vis den sikreste rute.

Tag ansvar

Tag selv et ansvar ved at være omhyggelig med at overholde færdselsreglerne i lokalområdet. Tal med andre forældre og naboer om de ting du synes er problematiske. Mange der kører i lokalområdet er ikke så opmærksomme som forældre til skolebørn. De kan let påvirkes, hvis de bliver informeret gennem fx lokalavisen.

Senest opdateret: 09.01.2012