Lærernes rolle
Færdselsundervisning er obligatorisk i folkeskolen
Spørg dit barns klasselærere om færdselsundervisningen og om skolens trafikpolitik. Bak op om undervisningen ved at fx at sørge for reflekser i mørketid og generelt at dit barns cykles sikkerhedsudstyr er korrekt.
Skolens færdselsundervisning skal selvfølgelig understøttes af den træning og trafikforståelse, som eleverne skal have med hjemmefra.
Færdselsundervisning på de forskellige klassetrin
På de yngste klassetrin skal undervisningen være meget konkret. Der skal være mange praktiske øvelser og iagttagelser ude i trafikken.
På mellemtrinnet er cyklen væsentlig, og de fleste steder holder man cyklistprøver i 6. klasse.
På de ældste klassetrin skal emnerne være mere overordnede. Det handler om elevernes ansvar og fremtidsdrømme ift. risiko i trafikken, om holdninger og medansvar for andre.
Tal med skolens færdselskontaktlærer
De fleste skoler har en færdselskontaktlærer, som står for at koordinere færdselsaktiviteterne på skolen og som har overblik over hvilke materialer der findes til færdselsundervisningen. Det er ofte færdselskontaktlæreren der har tilsynet med skolepatruljerne.
Invitér færdselskontaktlæreren med på et forældremøde, hvor I diskuterer de trafikproblemer, som er allervigtigst på jeres skole eller i jeres klasse.
Lav regler til ture med skolen
Før en klasse tager på tur, bør der være aftalt regler for turen. Det kan fx være regler for at krydse en vej eller at man venter på, at alle er med. Vær sikker på, at alle kender reglerne – og hjælp dit barn med at træne og huske dem.
Alle Børn Cykler
Hvert år i septmeber afholder Dansk Cyklist Forbund kampagnen "ABC - Alle Børn Cykler". Støt op om det gode initiativ ved at cykle med dit barn i skole.
Læs mere om kampagnen
Senest opdateret:
09.01.2012