skolepatruljer blev fejret med fest og gaver
10.05.10
Hver dag året rundt står skolepatruljerne trofast klar til at hjælpe de andre elever over vejen, så de kan komme sikkert til og fra skole gennem den ofte heftige trafik. Det arbejde er så vigtigt og flot klaret, at TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik hvert år hylder skolepatruljerne med en festdag i Legoland og Tivoli.
Skoleelever fra hele landet var mødt op til festdagen i Tivoli i april måned:
Omkring halvdelen af landets skoler har en skolepatrulje. Det er elever, der melder sig frivilligt til at møde lidt tidligere om morgenen, og så står de i gule refleksveste og stopper trafikken, så alle skolebørnene kan komme sikkert over vejen, når de skal til og fra skole.
Tag med på ud i morgentrafikken med en skolepatrulje fra Amager Fælled Skole i København:
Børnene i skolepatruljerne er trafiksikkerhedens spydspidser, der både skaber sikre skoleveje og viser de andre børn, hvordan man skal begå sig sikkert i trafikken.
For at klæde børnene bedst muligt på til jobbet, har Københavns Kriminalpræventive Afdeling lavet et kursus, hvor politifolk uddanner skoleeleverne:
Vil du også have en skolepatrulje på dit barns skole? Sådan opretter du en skolepatrulje.
På festdagene i Legoland og Tivoli uddelte politiet gaver på vegne af Legoland, Tivoli, TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik til skolepatruljeeleverne. Se billeder fra festerne.
Vindere i Tivoli:
Lodtrækning (biograftur for hele holdet)
Bording friskole, Maglegårdskole, Aulum Byskole og Nørrebro Parkskole.
I Tivoli vandt Ditte Andresen fra Davidskolen 1. præmien – billetter til forestillingen ”Sværdet i stenen” til hele holdet.
Vindere i Legoland:
Lodtrækning (biograftur for hele holdet)
Sdr. Omme skole, Højmarkskolen, Glamsbjergskolen og Ballum Skole.
I LEGOLAND var der seks præmier på spil i en konkurrence om VM i fodbold – en urimelig quiz, men hvor alle kunne svare. Hovedpræmien blev vundet af Tarm Skole, der kan glæde sig over, at der venter endnu en tur til LEGOLAND for hele SP holdet d. 21. august, hvor der er LEGOLAND Familie Open Air med bl.a. NIK & JAY, Thomas Helmig, Medina, Shubidua m.fl.
Til andenpladsen var der 4 stk. sæsonkort og til 3.-6. pladsen var der LEGO æsker.
I forlængelse af konkurrencen blev der trukket en heldig vinder af en cykel fra Kildemoes til en værdi af kr. 5000,00. Den heldige vinder blev Manna Khallid fra Ejby Skolen i Odense.