Bilistens tredje øje

25.03.10

Et kamera og en alarm i forruden på bilerne, hjælper bilisten med at holde sig på rette kurs og undgå alvorlige trafikulykker. Den teknik bør udbredes til flere biler, varebiler og lastbiler. Rådet for Sikker Trafik er i gang med at afprøve alarmen.

Omkring 30 % af trafikulykker med dødsfald skyldes at bilisten er uopmærksom.

Det kan være, at bilisten lige skal sige noget til barnet på bagsædet, skifter CD, radiokanal eller at trætheden får øjenlågene til at falde i og at bilen dermed kommer på afveje.

Det er dødsens farligt, da risikoen stiger markant for, at bilen dermed kører frontalt ind i modkørende eller i grøften og måske ramme et vejtræ.

Derfor er det en stor hjælp og sikkerhed, at have en såkaldt uopmærksomhedsalarm i sin bil. Det vil sige et kamera, der holder øje med afstanden til bilen foran og om bilen er ved at komme på afveje. Hvis det sker, så bipper en alarm, så bilisten bliver opmærksom og kan nå at rette bilen op, inden det går galt.

Direktøren for Rådet for Sikker Trafik har fået installeret en uopmærksomhedslarm i sin bil. Her kan du se, hvordan systemet virker, og hvornår alarmen går i gang.

Uopmærksomhedsalarmer har været standardudstyr i enkelte og meget dyre bilmærker indtil nu. Det nye er, at teknikken nu kan eftermonteres – det vil sige, at man ved at bruge omkring 10.000 kroner kan få en uopmærksomhedsalarm i sin bil, så den bliver mere sikker.

Foreløbig er der kun et firma i Danmark, der forhandler systemet og kan eftermontere det i bilerne. Hvis du er interesseret, så kan du læse mere her

Overvejede selvmord efter ulykke

Dennis Rasmussen kørte en tidlig morgen i sin varebil og skulle lige justere radiokanalen og kiggede væk fra vejbanen. Han kom til at køre ind i en gruppe soldater, der gik i vejsiden og som ikke var regelmæssigt iklædt lys og reflekser. To personer blev dræbt og flere kvæstede.



Senest opdateret: 10.01.2012