Stor forskel på trafiksikkerhed i kommunerne

02.07.10

En stor del af landets kommuner vil gøre skolernes børn og unge mere sikre i trafikken, så der sker færre ulykker i fremtiden. Men der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er nået med arbejdet, viser en ny test blandt 91 af landets 98 kommuner – Helsingør ligger på en klar 1. plads.

Omkring 90 % af ulykkerne i trafikken skyldes trafikanternes adfærd. Det vil sige, at det er den måde vi opfører os på i trafikken, som er skyld i en meget stor del af mange hundrede trafikdræbte og flere tusinde kvæstede hvert år på vejene.

For at ændre det har TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik sat gang i et stort arbejde sammen med landets kommuner for at klæde fremtidens trafikanter bedre på.

Når vi lærer om trafiksikkerhed som børn og unge, så tager vi de gode vaner med os ud i trafikken resten af livet. Derfor er det en rigtig god investering, hvis kommunerne ikke alene laver vejbump, lyskryds og cykelstier, men også hjælper skolerne med at lære børnene, hvordan man bør opføre sig i trafikken.

- Når børnene forlader folkeskolen, så står de overfor de ti farligste år i trafikken. Det er ikke vold, narko eller kriminalitet der tager livet af de unge – det er trafikken der dræber flest unge... Derfor er det glædeligt, at stadig flere kommuner har fokus på at, at de via skolerne skal klæde børnene og de unge bedre på, så de bliver mere sikre trafikanter, siger Janne Gundersen, proceskonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Hvordan ligger din kommune?

Ud af landets 98 kommuner har 91 af dem gennemført hele testen. Alle har de skullet svare på, hvor meget de arbejder med at gøre kommunens børn mere trafiksikre ved bl.a. at sikre at de bliver undervist i trafiksikkerhed. Desuden har kommunerne skullet svare på, om de samarbejder på tværs af kommunens forvaltninger, med politiet, om politikerne har fokus på området etc.

Kommunerne har fået point efter, hvor målrettet de arbejder med at ændre de unges adfærd i trafikken ved at undervise dem i emnet i skolerne (nederst i denne pressemeddelelse kan du se, hvordan de 91 kommuner har klaret sig i undersøgelsen).

Hvis det skal lykkes at gøre fremtidens børn og unge mere trafiksikre, så er det vigtigt, at skolerne og kommunerne deler de gode erfaringer.

Det er en af de opgaver der ligger forude og som  TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik gerne vil hjælpe kommunerne og skolerne med,  Derfor var et saf spørgsmålene i testen også om kommunen holder netværksmøder for færdselskontaktlærerne i kommunen. En af de kommuner der gør det, er Helsingør og det var dem, der løb med sejren. Helsingør har scoret flest point i undersøgelsen – det vil sige, at de er længst fremme på området blandt landets kommuner, blandt andet fordi kommunens forvaltninger arbejder sammen om trafikpolitik

- Vi er rigtig glade og stolte over at vinde. Vi har arbejdet med området længe og er meget bevidste om, at samarbejde mellem skole, politi og kommunens forvaltninger er nødvendigt for at kommunens børn får gode trafikvaner. Nu laver vi også et netværk for skolernes færdselskontaktlærere, så de kan dele gode erfaringer og gøre færdselsundervisningen endnu bedre, siger Frederik Hansen fra Helsingør Kommunes Tekniske forvaltning, der på vegne af kommunen har svaret på undersøgelsen .

Sammen med TrygFonden hjælper Rådet for Sikker Trafik kommunerne med at gøre landets børn og unge mere trafiksikre. I løbet af fem år bruges der 160 millioner kroner på trafiksikre projekter for børn og unge. Og et af dem handler om at hjælpe landets kommuner og skoler med at klæde børnene bedre på, så de kører mere forsvarligt i trafikken. I dag er de unge nemlig overrepræsenterede i trafikulykker. To gange hver uge ringer politiet på hos forældre for at fortælle, at deres søn eller datter er omkommet i trafikken.

TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik vil gentage undersøgelsen løbende, så man kan se, hvordan det går i kommunerne med at sætte fokus på det her område.

Her kan du se, hvordan kommunerne ligger i forhold til hinanden - og hvor mange point de hver især har fået i testen:

1.      Helsingør

73

2.      Gentofte

72

3.      Ballerup

63

4.      Aabenraa

61

5.      Herning

58

6.      Ringkøbing-Skjern

58

7.      Aalborg

57

8.      København

56

9.      Frederikshavn

54

10.    Hørsholm

53

11.    Herlev

52

12.    Dragør

50

13.    Køge

49

14.    Gribskov

48

15.    Høje-Taastrup

48

16.    Gladsaxe

47

17.    Morsø

47

18.    Fredensborg

46

19.    Vejen

46

20.    Faxe

45

21.    Holbæk

43

22.    Kolding

43

23.    Vejle

41

24.    Skanderborg

40

25.    Allerød

39

26.    Brønderslev

39

27.    Nyborg

39

28.    Århus

37

29.    Ikast-Brande

36

30.    Assens 

35

31.    Greve

35

32.    Silkeborg

35

33.    Varde

35

34.    Lyngby-Taarbæk

34

35.    Nordfyn

34

36.    Hedensted

33

37.    Glostrup

32

38.    Hjørring

32

39.    Horsens

32

40.    Roskilde

32

41.    Svendborg

32

42.    Bornholm

31

43.    Middelfart

31

44.    Hillerød

30

45.    Slagelse

30

46.    Solrød

30

47.    Albertslund

29

48.    Frederiksberg

29

49.    Faaborg-Midtfyn

29

50.    Jammerbugt

29

51.    Lolland

29

52.    Furesø

26

53.    Randers

26

54.    Skive

26

55.    Sorø

26

56.    Vesthimmerland

26

57.    Viborg

26

58.    Kerteminde

25

59.    Stevns

25

60.    Læsø

24

61.    Tårnby

24

62.    Lejre

23

63.    Odense

23

64.    Rebild

23

65.    Sønderborg

23

66.    Kalundborg

22

67.    Rudersdal

22

68.    Tønder

22

69.    Favrskov

21

70.    Brøndby

20

71.    Rødovre

20

72.    Norddjurs

19

73.    Odder

19

74.    Vallensbæk

19

75.    Ishøj

17

76.    Mariagerfjord

17

77.    Esbjerg

16

78.    Holstebro

16

79.    Hvidovre

16

80.    Odsherred

16

81.    Syddjurs

14

82.    Lemvig

13

83.    Struer

13

84.    Ringsted

12

85.    Billund

10

86.    Samsø

9

87.    Ærø

9

88.    Egedal

0

Hver ulykke koster kommunen 250.000 kr.

Hvis kommunerne får reduceret antallet af ulykker i trafikken, kan der spares store summer. Det viser en beregning fra Rådet for Sikker Trafik.  Hver gang en borger kvæstes i en trafikulykke koster det i gennemsnit kommunen 250.000 kroner til fysioterapi, genoptræning, sygedagpenge, hjælpemidler og førtidspension. I alt koster de flere end 6000 kvæstede i trafikken kommunerne over 1,6 milliarder kroner om året.

 

Hvad er en trafikpolitik?

Når skolerne vedtager en trafikpolitik vil det sige, at de lover at arbejde målrettet med at gøre børnene mere trafiksikre. Det forpligtiger skolen til at planlægge, hvordan og hvornår der skal undervises i trafiksikkerhed i løbet af skoleårene.

 

Med en trafikpolitik fortæller skolen, hvad den vil gøre for at gøre børnene mere trafiksikre. På skoler med en trafikpolitik er der f.eks. regler for, hvor forældrene må sætte deres børn af om morgenen, så det er mest sikkert og til mindst gene for alle skolens børn.

 

En trafikpolitik på landets skoler er anbefalet af Færdselssikkerhedskommissionen.

93 % af forældrene synes, at det er en god ide, at skolen har en trafikpolitik.

 

Kontakt:

Proceskonsulent i Rådet for Sikker Trafik, Janne Gundersen: 2445 5280, jg@sikkertrafik.dk

Pressekonsulent i Rådet for Sikker Trafik, Henriette Irminger Sonne: 3082 8337, his@sikkertrafik.dk

 

Senest opdateret: 16.03.2012