Send en videotrussel til vennerne

14.10.11

Nu kan du få en hardcore gangsterfamilie til at sende en videotrussel til dine venner, der kører for hurtigt i trafikken.

Træder vennerne lidt for hårdt på speederen, når du kører med dem? Så er det vist på tide, at Familien tager affære!

Familien er tre hardcore gangster-typer, der lever det vilde, hårde gangsterliv og som ikke bryder sig om folk, der sætter deres liv på spil i trafikken.

De tre gangstere, Alvin, Patrick og Svend-Erik, har en meget enkel måde, at få folk til at høre efter og køre ordentligt i trafikken: trusler!!

Nu kan du få Familien til at sende dine venner en videotrussel, der nok skal få dem til at huske, at de skal sætte farten ned, når de kører på vejene. Du indtaster bare dine venners navn og mailadresse eller uploader videotruslen på deres Facebook-væg.

Send en videotrussel: http://www.facebook.com/familiensite?sk=app_188377534536191

Som gangster-bossen Alvin siger: "Fatter du det, din dumma, jävla idiot?!"


familien kampagne Rådet for sikker trafik 

 

 

Senest opdateret: 08.05.2013