Sæson for motorcykler
15.05.09
Det gode vejr sender mange motorcyklister ud på vejene. Det er en udfordring for både motorcyklister og bilister, der skal være ekstra opmærksomme på hinanden for at undgå ulykker.
Se animationsfilmene der illustrerer to farlige situationer i trafikken og læs gode råd til, hvordan de kan undgås.
>> Se animationsfilm
Hvorfor sker ulykkerne
Motorcykler kan forveksles med knallerter. Det kan derfor være svært for bilisterne at bedømme, hvor hurtigt de kører. Motorcykler er også svære at få øje på, simpelthen fordi de syner mindre.
Vær opmærksom
Som bilist skal du være særlig opmærksom især i kryds og ved tilkørsler samt ved vognbaneskift og overhalinger. Vent hellere til motorcyklisten har passeret dig end at risikere at fejlvurdere dens hastighed.
Svær at se
Som motorcyklist skal du køre med den viden, at du er svær at få øje på. Høj fart og det, at bilisterne har svært ved at se dig, kan slå ihjel.
Overhold hastighedsbegrænsningerne og få øjenkontakt med bilisterne, det nedsætter risikoen for ulykker. Spar ikke, når du køber sikkerhedsudstyr. Som motorcyklist er du uhyre udsat, derfor er det vigtigt med det rigtige sikkerhedsudstyr.
Senest opdateret:
08.05.2013