Politiet delte 1483 bøder ud
02.06.10
En landsdækkende politikontrol på fire dage gav et pænt udbytte. Politiet stoppede over 2200 cyklister og knallerter, og 1483 af dem overholdt ikke færdselsloven. Politiets kontrol var en del af den landsdækkende trafiksikkerhedskampagne "Hold øje ved sidevejene - du ved aldrig hvad der kommer"
I løbet af kontrollen stoppede politiet i alt 2296 cykler og knallerter i hele landet.
Politiet havde især fokus på cyklisternes kørsel, og politiet uddelte bøder til 329 cyklister, der ikke holdt tilbage for rødt lys. 211 cyklister blev stoppet og fik en bøde fordi de cyklede på fortove eller gangstier.
I alt uddelte politiet 1483 bøder til både cyklister og knallerter.
Politiet satte også ind med knallertkontrol i flere politikredse, da borgere ofte kontakter politiet for at fortælle, at ulovlige knallerter kører med høj fart i beboelsesområder og på stisystemer med risiko for at køre ind i gående og legende børn.
Her kan du se, hvordan en af politiets knallertkontroller foregår:
Senest opdateret:
08.05.2013