Over 550 skoleelever skal møde trafikofre

12.09.12

Fire personer, som har fået alvorlige kvæstelser fra ulykker i trafikken, besøger den 13. og 14. september en række bornholmske skoler. Med foredrag og billeder vil de vise de unge, hvor galt det kan gå i trafikken, når man tager en forkert beslutning.

De unge er udsatte i trafikken. Når de forlader folkeskolen står de over for de ti farligste år i trafikken i hele deres liv. Generelt er de unge overrepræsenterede i ulykker i trafikken.

En ny optælling fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden viser, at fra 2007 - 2011 er 24 unge mellem 18 og 24 år enten blevet dræbt eller kvæstet i trafikken på de bornholmske veje.

Derfor besøger fire trafikofre i september en række bornholmske skoler, hvor over 550 elever får mulighed for at høre, hvor galt det kan gå i trafikken. Desuden kan de unge stille spørgsmål og de fire foredrag kan bruges i undervisningen.

Et årligt besøg på Bornholm

De fire foredragsholdere besøger blandt andre Rønne Skole, Nexø Skole og 10. Klassescenter Bornholm den 13. og 14. september.

Foredragsholderne har selv fået alvorlige skader i trafikken i forbindelse med ulykker i bil i høj fart og med alkohol i blodet eller motorcykelulykker. De arbejder for Sikker Trafik LIVE, som Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden står bag.

En gang om året besøger de Bornholm, hvor de tager på turné på skolerne og holder foredrag og kommer i dialog med de unge.

Kontakt:

Jørgen Witt Christensen, projektleder, Rådet for Sikker Trafik: 40 38 39 16.

Søren Ørsted Pedersen, pressekonsulent, Rådet for Sikker Trafik: 22 32 70 09.

Senest opdateret: 08.05.2013

Sikker Trafik Live

Sikker trafik live

Få besøg på skoler og institutioner af pårørende og trafikofre.

Nak en ven!

Familien

Kender du en der kører for hurtigt? Så lad os give ham et visit...