Kom sikkert på bilferie

01.06.09

Lange strækninger, varme, træthed og en overlæsset bil kan gøre bilferien til en udfordring. Nye tal viser, at antallet af bilister der kommer galt af sted i ferietrafikken vil stige med 20 % i den kommende sommerhøjsæson. Det forudser SOS International som står for motorassistance i udlandet.

Kom sikkert frem

For at komme sikkert sydpå er det vigtigt, at både bil og chauffør er i topform. Derfor er der række gode råd, som er vigtige at huske, når du skal på bilferie.

Gode råd til chaufføren

  • Drik rigeligt med vand og spis sundt.
  • Vær udhvilet.
  • Hold pauser hvis du føler dig træt.
  • Vær opmærksom på at din bil bliver anderledes at køre, når den er fuldt læsset. Du kan ikke accelerere og stoppe så hurtigt, som du plejer og du har lettere ved at vælte.
  • Kør langsommere end du plejer og hold god afstand til de forankørende biler.
  • Giv mere længde og tid til overhalinger.
  • Når børnene skal køre langt er det vigtigt med adspredelse og samtidig skal der være styr på de løse dele i bilen. Et aktivitetscenter er en god løsning på det problem.
  • Når du pakker bilen, så husk begrænse antallet af løse genstande inde i bilen. Løse ting i kabinen kan blive meget farlige, hvis de bliver kastet rundt i bilen i forbindelse med en ulykke.

Gode råd om bilen

  • Få tjekket motor, bremser og dæk inden du tager afsted.
  • Læg de tungeste ting i bunden af bagagerummet og tættest ind mod midten af bilen. Så bliver bilen så stabil som muligt. Alle tunge genstande skal spændes fast eller ligge i bilens lommer og rum.
  • Placer de letteste ting på tagbagagebærer eller i tagboks. Meget tunge ting på taget kan gøre bilen ustabil.
  • Test bilens bremser og stabilitet, inden du kører. Din bils vægt kan øges med op til 40%, når den er fuldt læsset. Derfor bliver bilens bremselængde længere, og det tager længere tid at få bilen standset. 

Læs flere gode råd til bilferien 

Vil du vide mere
Kontakt specialkonsulent Søren Troels Berg tlf. 30313989, mail: stb@sikkertrafik.dk eller vicedirektør Mogens Wilbert, tlf. 39163929, mail: mw@sikkertrafik.dk 

Senest opdateret: 08.05.2013

Kommentarer

Skriv kommentar

 

 
   
 
Du bedes udfylde feltet nedenfor med den angivet tekst, før du kan indsende en kommentar.