Formandens beretning – 27. april 2009
27.04.09
I anledning af Rådsmødet d. 27. april aflagde formand Tom Behnke sin første beretning som formand for Rådet for Sikker Trafik.
Rådet for Sikker Trafik
Formand Tom Behnke
Download Formandens beretning (Pdf - MB)
Det er så min første beretning som formand for Rådet for Større Færdselssikkerhed, og måske den sidste – for lidt senere på Rådsmødet har vi punktet Revitalisering af Brand, og det kan jo betyde, at Rådet for Større Færdselssikkerhed hedder noget andet, næste gang vi mødes.
Men uanset hvad Rådet skal hedde i fremtiden, så er det min intention at blive som formand, så længe I ønsker det.
Færdselssikkerhed har altid haft min interesse og altid betydet rigtigt meget for mig, både som barn i skolen og senere i min uddannelse og arbejde som politiassistent.
I mine mere end 20 år i dansk politi har jeg altid haft en særlig interesse for færdsel og færdselssikkerhed.
Det er min vision som formand at medvirke til en fortsættelse af Rådets og medarbejdernes flotte indsats for sikker trafik. Vi skal fortsat holde fokus på fart, sprit og seler som de helt store problemer, i forhold til de alt for mange kvæstede og trafikdræbte.
Men vi skal samtidig også se på nogle af de andre faktorer, som efter min opfattelse også spiller en væsentlig rolle i trafikken.
Vi skal have mere viden og fokus på det faktum, at rigtig mange trafikanter snork sover i trafikken. Først og fremmest helt bogstaveligt, men også i forhold til de mange, som nok er vågne, men som mentalt er et helt andet sted, end bag rattet i deres bil.
Vi skal også have mere viden og fokus på de mange forstyrrende og distraherende ting, der sker såvel inde i bilen som uden for bilen.
Der bliver nok at tage fat på, og jeg glæder mig til et fortsat godt samarbejde med både personalet, direktør Anders Rosbo og jer i Rådet.
Trafiksikkerhedssituationen
Hvis vi kigger på det forgange år, er vi fortsat i den situation, at der går alt for mange menneskeliv tabt på de danske veje. 392 blev dræbt i 2008 i forhold til 406 året før. Til gengæld er det meget opmuntrende, at vi sidste år oplevede et markant fald i antallet af kvæstede fra 6657 i 2007 til 5905 i 2008 – et fald på mere end 750. Endvidere har det første kvartal i år været en del bedre end samme kvartal sidste år - både hvad dræbte og kvæstede angår. Så det går alt i alt den rigtige vej igen.
2008 var præget af et gennemsnitshastighedsniveau på højde med 2007. Deri ligger en del af forklaringen på de næsten 400 dræbte. Der er fortsat alt for mange bilister, der slår sig selv ihjel på landevejen, ligesom antallet af dræbte motorcyklister og cyklister ligger på et højt niveau, mens antallet af dræbte fodgængere og knallertførere faldt.
Efter 18 måneder med kun to dræbte i højresvingsulykker oplevede vi i 2008, at vi igen kom op på niveauet fra årene før, i det 12 blev dræbt i højresvingsulykker.
Kampagnerne
På kampagnesiden fortsatte vi linien med treårige strategier for de fælles nationale færdselssikkerhedskampagner.
Det var andet år med hastighedskampagnen ”Ta' 10 af farten”. Vi har forbedret effekten af en i forvejen god kampagne. 97 procent i målgruppen har set den og kunne lide den, og 36 procent sagde de havde taget farten af som konsekvens af kampagnen.
Det var første år med den nye spritkampagne – ”Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist”, der handler om at få omgivelserne til at gribe ind.
Knallertkampagnen, der var rettet imod forældre til 14-15 årige – var en stor succes bl.a. på grund af nyhedsværdien. Det gav en ekstraordinær stor presseomtale, både forældre og sønner har lagt mærke til kampagnen og kunne lide den. Det satte gang i debatten mellem forældre og sønner. Knallertkampagnen var et skoleeksempel på perfekt samspil mellem kampagne og lovgivning. Lovgivningen gjorde det muligt med konfiskation af knallert 2. gang man kører ulovligt, og politiet fik godkendt et nyt våben - rullefelterne.
2008 var også året, hvor vi udarbejdede en samlet kampagne, der skulle understøtte revisionen af færdselslovgivningen i Grønland. Det gav anledning til meget høj opmærksomhed om den ændrede lovgivning i Grønland.
Vi brugte endvidere året til at udvikle ny strategi på seleområdet. Det har ført til, at vi her i 2009 kører en ny selekampagne, der er rettet imod håndværkerne, som er en af de målgrupper, der kan blive bedre til at bruge selen.
Hvis vi kigger over en længere årrække ser vi heldigvis generelt, at ulykkestallene går den rigtige vej. Og der er ingen tvivl om, at det er for høj fart, sprit i blodet, manglende sele, manglende hjelmbrug og uopmærksomhed, der er dræberne i trafikken. Men vi har samtidig en hypotese om, at det måske er forskellige arketyper eller målgrupper, som står for de fleste af ulykkerne. Derfor har vi sat et udviklingsprojekt i gang, hvor vi vil forsøge at kommunikere i bredere temaer til udvalgte målgrupper i stedet for snævert at kommunikere omkring de velkendte temaer.
Trafikdrab er fortsat den hyppigste dødsårsag blandt unge mænd mellem 18-24 år. Det skal vi have gjort noget effektivt ved. Derfor er det virkelig fantastisk, at det er lykkedes os at indgå en femårig aftale med Trygfonden til 160 mio. kr., der skal sætte fokus på udviklingen og uddannelsen af fremtidens trafikanter fra vugge til rat. Det er i sandhed en milepæl i Rådets historie, og en mulighed vi vil lægge alle tænkelige kræfter i.
Der er tale om 15 projektideer, der nu skal foldes ud og sættes i søen. Der er tale om at sætte ekstra ressourcer bag eksisterende projekter, opstarte helt nye projekter samt om projekter, der skal skaffe yderligere dokumentation for vores indsatser.
Samarbejde med kommuner og virksomheder
Det er i sagens natur ikke noget Rådet kan klare alene. Det er helt afgørende, at vi har politiets opbakning til at prioritere de nødvendige ressourcer til færdselssikkerhedsundervisningen i folkeskolen. Det er alfa og omega, at kommunerne, skolerne og forældrene bakker op omkring, at udvikle en trafiksikkerhedspolitik, i kommunen, på skolerne, og at forældrene gør deres arbejde med at træne færdselssikkerheden med deres børn.
I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve, at Rådet på konsulentbasis er i gang med spændende samarbejder med to kommuner, der skal øge trafiksikkerheden hos netop dem. Det ene er en aftale med Frederiksberg kommune om at udarbejde en trafiksikkerhedspolitik for hele kommunen, og den anden er et samarbejde med Gribskov kommune om at udvikle trafiksikkerhedspolitikker på kommunens skoler.
En anden spændende indgang er virksomhedernes arbejde med trafiksikkerheden. Rådet har nu i nogle år kørt en ERFA-gruppe med nogle af Danmarks største logikstikvirksomheder, hvor vi drøfter trafiksikkerhedspolitik og virksomhedernes konkrete udfordringer. Vi arbejder fortløbende på at erhverve flere virksomheder til denne kreds.
Organisation og forretningsudvikling
Rådets sekretariat har gennem det seneste år gennemgået en større udvikling organisationsmæssigt og personalemæssigt. Således afspejler organisationen og ledelsen nu de stabs- og liniefunktioner, der typisk er repræsenteret i en virksomhed senest bl.a. med ansættelsen af en HR-chef. Antallet af medarbejdere er endvidere vokset fra godt 30 til godt 50 over de seneste to år, primært på grund af aftalen med Trygfonden, sekundært fordi vi vælger at bruge en lidt større del af kampagnemidlerne til egentlige projektansættelser.
Rådet har etableret en egentlig salgs- og marketingfunktion. Det er i det forgange år lykkedes at lave en partneraftale med Q8 på fartområdet. Endvidere har vi insourcet og udviklet salget af støtteabonnementer. Aftalen er, at området skal være selvfinansierende. Dette har været tilfældet. Men vores forventninger var noget større. Vi må desværre konstatere, at det har været noget op ad bakke i andet halvår af 2008, og temperaturen for 2009 er ikke bedre.
Vi arbejder fortløbende på at udvikle nye områder på salgs- og marketingsiden, der kan give Rådet ekstra indtægter og nye positioneringsmuligheder.
Rådet er økonomisk både en rig og en fattig virksomhed. På den ene side er det lykkedes Rådet at lande den meget store aftale med Trygfonden, som har gjort det muligt at forlænge de projektansattes aftale ind i Trygfonden-regi. På den anden side dækker Rådets driftstilskud fra Finansloven kun lidt over halvdelen af udgifterne til de faste ordinære driftsudgifter. Resten af indtægterne til den ordinære drift dækkes af de private partnerskaber, støtten fra Forsikring og Pension samt overskuddet fra salg af materialer.
Det er min vurdering, at den nuværende stab matcher godt i forhold til de udfordringer, der er pt. Men vi er meget meget sårbare i forhold til støtten fra Forsikring og Pension og ift. de indtægter, vi måtte lande fra støtteabonnementer og indgåelse af private partnerskaber, derfor vil vi arbejde på de kommende år at skaffe flere midler over finansloven til at afholde de ordinære driftsudgifter.
Vi skal hele tiden forny os og kigge på, hvordan vi bliver oplevet af borgerne, af samarbejdspartnerne osv. Derfor har vi sat en proces i gang, hvor vi kigger på os selv. Vi revurderer vores brand. Det handler både om, den måde vi agerer på og kommunikerer på, det handler også om vi fortsat skal hedde Rådet for Større Færdselssikkerhed eller noget andet, og det handler om at skabe et nyt grafisk udtryk for Rådet.
Politiske initiativer
Hvis vi kigger på Færdselssikkerhedskommissionens 100 punkter kan vi nu heldigvis sætte hak ved en lang række af dem. Justitsministeriet er gået foran. Forsøget med stærekasser eller livvagter, dem der passer på folk, er kommet godt fra start, meldingen er, at folk sænker hastigheden, og vi har en klar forventning om, at de bliver gjort permanente fra næste år, når forsøget slutter.
Justitsministeriet fik endvidere lanceret knallertpakken, der sætter fokus på de unges vilde knallertkørsel. Vi håber og tror at man ad den vej kan få bugt med nogle af de unge vilde, der ellers senere kører uansvarligt i bil.
Senest kom så transportaftalen, hvor der også sættes fokus på trafiksikkerhed, bl.a. indsatser mod højresving, tilbagetrukne stoplinier, penge til at forbedre cyklistforholdene, digitale vejkort mm. Det er rigtig positivt.
Men potentialet ligger i høj grad i kommunerne. De har fået et øget økonomisk incitament efter kommunalreformen til at gøre noget ved trafiksikkerheden, da de nu har ansvaret for 80 procent af vejnettet og for udgifterne til efterbehandlingen af trafikofre.
Men alt i alt mange tiltag og forhåbning om, at vi i de kommende år ser en god udvikling af trafiksikkerheden i Danmark.
Download Formandens beretning (Pdf - MB)
Senest opdateret:
08.05.2013