Cykelhjelme er et hit!

01.04.11

På kun to år er der sket en markant fremgang i antallet af cyklister, der kører med cykelhjelm. Det viser en helt ny optælling fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden. Ny kampagne skal få endnu flere til at bruge hjelm.

Det er efterhånden svært at tage en tur i trafikken uden at møde en masse cyklister, der kører med cykelhjelm. Nu viser en ny optælling fra 28 forskellige steder i landet, at antallet af cyklister, der kører med cykelhjelm er steget meget de sidste to år.

- Det er en enorm glædelig nyhed, at så mange har valgt at køre med cykelhjelm. Vi har aldrig før set så stor en stigning på så kort tid, siger Anders Rosbo, direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Hver fjerde kører med hjelm

Optællingen blev lavet i efteråret 2010, og tallene er netop offentliggjort. Konklusionen er, at på landsplan er der 25 % af cyklisterne, der kører med cykelhjelm. I 2008 var det tal nede på 15 %. Download rapporten som pdf (2,7 Mb).

En af dem, der altid kører med cykelhjelm, er Peter Jensen fra Aalborg. Han har tidligere været udsendt som soldat i Irak, men var ved at miste livet, da han kom hjem til Danmark og faldt, da han var ude at køre mountainbike på en cykelsti.

- Lægerne fortalte mig bagefter, at jeg var lige ved at dø. Der var så mange brud i mit kranie, at de ikke kunne tælle dem. Det var et mirakel, at jeg overlevede. Dog har jeg mistet min lugtesans og noget af min synssans og er blevet mere distræt, fortæller Peter Jensen.

Ny kampagne skal få flere til at køre med hjelm

En af forklaringerne på, at så mange i dag kører med cykelhjelm, er de landsdækkende kampagner, der har været kørt. Netto og TrygFonden har sammen med Rådet for Sikker Trafik stået bag kampagner, hvor folk selv kunne designe deres cykelhjelme samt solgt designer-cykelhjelme i Netto.

At man i dag kan få smarte cykelhjelme til en overkommelig pris - og købe en hjelm mens man alligevel køber ind, er en stor del af forklaringen på den øgede hjelmbrug, vurderer eksperter.

- Det er gået op for mange, at en cykelhjelm både kan være sikker OG smart på samtidig. Og når vi ved, at en cykelhjelm reducerer risikoen for at få hovedskader med 50 %, så er det enormt positivt, at flere og flere har taget cykelhjelmen til sig, siger René Højer, områdechef for Sikkerhed i TrygFonden.

Fra søndag den 3. marts og en uge frem kan man købe designercykelhjelme i Netto. Hjelmene er designet af Rützou og Rikkemai. Se mere info på www.netto.dk

Senest opdateret: 08.05.2013

Kontakt

spacer

Anders RosboAnders Rosbo
Direktør
M 2082 4272
ar@sikkertrafik.dk

 

Søren Troels BergSøren Troels Berg
Specialkonsulent
Rådet for Sikker Trafik
M 3031 3989
stb@sikkertrafik.dk

 

BilledeRené Højer
Områdechef for Sikkerhed
TrygFonden
T 2070 3892

 

Video

Forbrugerrådets blad 'Tænk' har lavet en video om hvordan man spænder cykelhjelmen korrekt

Se video om hvordan man spænder cykelhjelmen korrekt