Højresvingskampagne

For mange cyklister er højresvingende lastbiler noget af det, der gør dem allermest utrygge. Det skyldes, at ulykkerne altid er meget voldsomme.

Det er meget vigtigt, at man som cyklist er klar over faren ved at være placeret i lastbilens blinde vinkel. Derfor gentager Rådet for Sikker Trafik og Trafikstyrelsen i samarbejde med Dansk Cyklistforbund og Dansk Transport og Logistik nu kampagnen om højresvingende lastbiler.

Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i højresvingsulykker svinger lidt fra år til år, men er samlet set faldet med ca. 50 % siden år 2000. 

I 2009 var der 1 cyklist, der blev dræbt i højresvingsulykker. Den foreløbig opgørelse for 2010 viser, at der sidste år blev dræbt 5 cyklister af højresvingende lastbiler.

Pas på de blinde vinkler

Fra mandag den 4. april 2011 og to uger frem kører et tv-spot, som viser cyklisterne, hvor det er mest farligt, nemlig i lastbilens blinde vinkler. Hvis man kender de blinde vinkler, kan man bedre placere sig, så man ikke bliver overset.

Se gode råd til cyklisten 

Se gode råd til chaufføren

Tre interviews om konsekvenserne af højresvingsulykker 

Cyklisten er usynlig

Tv-spottet viser en typisk højresvingsulykke, hvor lastbil og cyklist holder ved siden af hinanden og venter på grønt. Cyklisten føler sig tryg, fordi der er cykelsti. Hun ved ikke, at hun holder i lastbilens blinde vinkel, og dermed er usynlig for chaufføren. Det bliver grønt, og de sætter begge i gang. Lastbilen svinger og så sker ulykken. 

Det er midler fra aftalen om "Bedre Mobilitet" fra 26. november 2010, der gør det muligt at gentage højresvingskampagnen i 2011. I september bliver kampagnen gennemført igen på tv.

 

Senest opdateret: 05.02.2012

Kommentarer

Skriv kommentar

 

 
   
 
Du bedes udfylde feltet nedenfor med den angivet tekst, før du kan indsende en kommentar.

Brochure til lastbilchauffører

Kontakt

spacer

Pernille EhlersPernille Ehlers
Specialkonsulent
T 3916 3957
M 6170 4109
pe@sikkertrafik.dk

 

Søren Ørsted Pedersen

Søren Ørsted Pedersen
Pressekonsulent
T 3916 3969
M 2232 7009
sop@sikkertrafik.dk