Kampagner 1990-1999

• Send til ven
• Print
• Del på Facebook

I 90'erne kunne man bl.a. opleve cyklistkampagnen "SPLAT - det er klamt at blive ramt", som brugte humor til at tale til de unge. Kampagnen fik massiv mediedækning og mange unge huskede kampagnen og indholdet.

Kampagner 1990

Fuld - Fart - Farvel

Sommeren 1990 satte igen spot på unges spirituskørsel. Avisen "Fuld - Fart - Farvel" blev udsendt til 300.000 af de 17-20-årige. Den indeholdt bl.a. fakta om spritkørsel, interview med Gnags, De Nattergale, og Ole Olsen og en spritbilists historie. En Gallupundersøgelse viste, at 212.000 unge havde læst i avisen, og at ca. 100.000 havde talt med familie eller venner om indholdet.

Rigtige venner stopper spritkørsel

Med en lettere omskrivning af spirituskampagnen fra 1988 lød sommerens kampagne i 1990 "Rigtige venner stopper spritkørsel". Igen lagde man vægt på omgivelsernes ansvar for at forhindre spirituskørsel. Det blev gjort vha. plakater, brochuren "En farlig cocktail", og 485.000 ølbrikker med rigtige venner-motivet på værtshuse og cafeer.

Cykelikyyy

I 1990 løb den første kampagne om brug af cykelhjelm af stablen. Sloganet i den to-årige strategi til de 0-10-årige og deres forældre var "Cykelikyyy…det er det rene pip at køre uden cykelhjelm". Kampagnen bestod bl.a. af OBS-indslag, kassettebånd med sange, foldere til skolebørn og uddeling af 700 cykelhjelme over hele landet.

Effekten var god. Der blev solgt 350.000 cykelhjelme i 1990 mod 70.000 året før. Kampagnen modtog desuden fem forskellige priser.

Kampagner 1991

Du skal stadig huske din cykelhjelm

Da cykelhjelmkampagnen fra 1990 blev gentaget året efter, var det fortsat under sloganet "Cykelikyyy…det er det rene pip at køre uden cykelhjelm". I 1991 bestod kampagnen mest af en skolekonkurrence om at have flest 2. - 6. klasse-elever, der brugte cykelhjelm. 29 skoler nåede op på 100%. 1100 skoler deltog. Derudover udskrev Rådet for Større Færdselssikkerhed en sangkonkurrence. Ud af 350 hyldester til cykelhjelmen kårede man tre vindere. Kåringen stod den kendte radiovært Georg Julin for.

Slå farten ned i byerne

I 1991 satte Rådet for Større Færdselssikkerhed fokus på farten i byerne. Der blev bl.a. sat skilte op med en boksehandske, der tørner ind i et byskilt med teksten "Slå farten ned".

Antallet af grove overskridelser på mere end 20 km/t faldt med 30-50%. Gennemsnitshastigheden faldt med 2-3 km/t. Grundet succesen blev kampagnen gentaget i 1992.

Kampagner 1992 

SPLAT - det er klamt at blive ramt

"SPLAT - det er klamt at blive ramt" var budskabet til cyklisterne i 1992 i Rådet for Større Færdselssikkerheds hidtil mest omfattende kampagne.

Med virkemidler fra både gyserfilmen og tegneserien kunne man med humor tale om død og ulykke til de unge. Det skete bl.a. gennem vejkantplakater, biograf-spots og en musikvideo med Innocent Blood. Der blev også produceret undervisningsmateriale til køreskoler og afholdt en stor konkurrence om forbedret sikkerhed i kryds. Alt sammen for at skabe øget risikobevidsthed hos cyklister og øge bilisters ansvar for bløde trafikanter.

Kampagnen fik den mest massive mediedækning på én dag nogensinde, den 6. april 1992. Det skete gennem ZIG-ZAG, TV2, TV-avisen, alle DR´s radiokanaler og de fleste dagblade. Evalueringen viste, at kampagnen havde gjort indtryk. Et halvt år efter huskede målgruppen fortsat kampagnen og indholdet.

Kampagner 1993 

Unoder i trafikken

I efteråret 1993 gjorde Rådet for Større Færdselssikkerhed en indsats for at påvirke bilisters og cyklisters adfærd. Humor og sarkasme blev omdrejningspunktet. "Unoder i trafikken" koncentrerede sig primært om vejkryds. F.eks. lød spørgsmålet under en gul lyskurve: "Er den måske grøn?" På tankstationer kunne man finde et unodehæfte, lige som der blev fremstillet unode-streamere og unode-sweatshirts.

Kampagnen fik kritik for tekstmængden på vejplakaterne og deres placering. Kritikerne mente, at de stjal bilistens opmærksomhed og dermed udgjorde en fare for færdselssikkerheden. Men kritikken skabte debat og kampagnen fik dermed en del opmærksomhed.

Sideløbende med den almindelige unodekampagne afviklede Rådet for Større Færdselssikkerhed en unode-kampagne, der fokuserede på spirituskørsel. 12 virkelighedstro tv-spots blev kommenteret af racerkøreren Thorkild Thyrring.

Kampagner 1993 

2 kolde fra kassen

I sommeren 1993 kørte spirituskampagnen "2 kolde fra kassen". Kampagnens OBS-indslag vandt bronze ved Nordisk Reklame Film Festival. Indslaget hed "Den hvide linje" og viste et billede af to par fødder i et kølerum. Billedteksten lød "Det lykkes mange at køre hjem med en lille blæser, men nogen får selvfølgelig kolde fødder".

Formålet med den lidt barske kampagne var at fremprovokere en debat om, at spritkørsel altid er uacceptabelt.

Kampagner 1994

Det er ikke nok at være hårdkogt

Siden den første kampagnes succes i 1990 var antallet af cykelhjelms-brugere faldet. Derfor tog Rådet for Større Færdselssikkerhed emnet op igen i 1994. Sloganet var "Det er ikke nok at være hårdkogt".

Man satsede på at påvirke i selve situationen, hvor cyklister bør have hjelm på. Så udover foldere og plakater i daginstitutioner og en tegne- og skrive-konkurrence, blev der uddelt skrabelodder til dem, der kørte med cykelhjelm. Politiet uddelte derudover 2000 hjelme ved cyklistprøven i 6. klasse. Tv-spottet "Ægget" vandt bronze-pris.

I evalueringen blev det klart, at de lokale aktiviteter var afgørende for gennemslagskraften. I Næstved, der også lavede lokale aktiviteter, steg hjelmbrugen til cirka 40 %. I Herning stod den centrale indsats alene, og der var stigningen kun 17 %.

Sæt farten ned - det dør man ikke af

Der er ingen gode undskyldninger for at køre for stærkt. Det var budskabet i fartkampagnen "Sæt farten ned - det dør man ikke af", der fokuserede på farten i byerne. Strategien var at vende bilisters forbehold og bortforklaringer mod dem selv og vise det tåbelige i dem. Der blev bl.a. fremstillet en folder med bilisters "gode" undskyldninger for at køre for stærkt, og en prisliste for bødetaksterne.

Skjulte målinger i fem byer viste, at for hver uge politiet gennemførte kontrol under kampagnen faldt hastigheden. Med politiets indsats fik kampagnen dermed den ønskede virkning: Farten blev lavere i byområderne. Kampagnen blev gentaget i 1995.

Kampagner 1995 

Bilisten - Film om børn og seler

I 1995 blev det vedtaget ved lov, at børn på bagsædet skal anvende sele. Rådet for Større Færdselssikkerhed oplyste om lovændringen i filmen "Bilisten - også kaldet Chokoladepigen". Filmen var primært henvendt til bilister med små børn og modtog flere priser. Den blev også vist i 1996.

Dr. Driver kører de andres brandert sikkert hjem

Dr. Driver opstod i en spirituskampagne i 1995 for de 18-20-årige. Dr. Driver er den af vennerne, der frivilligt forpligter sig til at holde sig ædru og køre hjem. Udfordringen var at finde en Dr. Driver blandt vennerne og sørge for, at han eller hun også morede sig godt til festen.

Kampagnen omfattede:

• Dr. Driver-tillæg i ungdomsbladet Chili.
• TV-spot på MTV - det var første gang en offentlig organisation havde et spot på MTV.
• En værtshuspakke med bl.a. ølbrikker, tændstikæsker og plakater, som blev positivt modtaget af de unge.
• Hjemmesiden doctordriver.dk.

Kampagnen blev gentaget i 1996 i visse amter og kommuner.

Er du spændt?

"Er du spændt?" var spørgsmålet i selekampagnen i 1995. Her benyttede man hårdere og mere direkte metoder end hidtil for at få folk til at spænde selen. Et foto af et skamferet ansigt med teksten "Hun kørte kun 40 km/t uden sele" mødte bilisterne fra plakater på busser.

Kampagnen blev gentaget i 1998 og i Sønderjyllands Amt i 1999. I 1998 blev andelen af bilister uden sele nedbragt fra 30 % til 24 %. I 1999 var der intet registreret fald. Der var dog en langtidseffekt at spore fra 1998.

Kampagner 1996

Aktion Rødt Kryds

I april og maj 1996 begyndte "Aktion Rødt Kryds". Cyklisterne skulle "Se bilisten i øjnene" og "Checke de blinde vinkler". Et dominerende rødt kryds på kørebanen signalerede de steder, hvor der oftest sker ulykker. Lokalt blev det første kryds malet af byens borgmester. Informationer til skolerne og en klassekonkurrence skulle fange de yngste i målgruppen, der var de 15-30-årige cyklister.

De røde kryds der signalerede "det er her det går galt" fik stor opmærksomhed. Generelt fik kampagnen stor pressedækning og blev evalueret til at have haft den bedste effekt i mange år. "Aktion Rødt Kryds" kørte også i 1997.

Stil cyklen når du har drukket

Få tænker over den fare, de udsætter sig selv og andre for, når de kører cykel spirituspåvirket. Det skulle kampagnen i sommeren 1996 sætte fokus på. "Det kører ofte skævt for fulde cyklister!" var et af budskaberne. "Cykling er yderst sundhedsskadeligt - når du har drukket alkohol!" lød et andet. Voksne cyklister skulle mindes om, at de er sårbare, når de sætter sig op på cyklen med promiller i blodet. Det blev de bl.a. på Go-Cards og i dagbladsannoncer.

Eksperimentet - Ungdomsfilm om spirituskørsel

I 1996 tog ungdomsværten Mette Weyde pulsen på de unges forhold til at drikke og køre bil. Det skete i filmen "Eksperimentet". Hun spurgte unge i byen, hvor meget de kunne drikke, for stadig at kunne køre bil. Efterfølgende blev deres køreevne testet på køreteknisk institut.

Kampagner 1997 

10=44

 

"10=44 Ta´ toppen af farten - du rammer hårdere end du tror" lød den kryptiske besked kampagnen for at få hastigheden ned. Regnestykket dækker over, at selv små fartforøgelser udgør en stor risiko for ulykker. Løber et barn f.eks. over vejen og man kører med 60 km/t rammes barnet med 44 km/t. Kører man derimod med 50 km/t, rammer man slet ikke.

Plakater med et pigeansigt og 10=44 var kampagnens visuelle fokus. Lokale initiativer som f.eks. fartmålere supplerede og gjorde i det hele taget, at kampagnen fik stor opmærksomhed. Målet var at sænke hastigheden med 2 km/t. Med et fald på 1,7 km/t lykkedes det næsten. Det kryptiske budskab blev øjensynligt forstået. Og i høj grad diskuteret.

10=44 blev gentaget i 1998 og blev dermed første del i en langsigtet strategi fra 1998-2002 om at sætte gennemsnitshastigheden i byerne ned til 50 km/t.

Det var en lørdag aften

I 1997 turnerede teaterstykket "Det var en lørdag aften" rundt på de danske skoler. Stykket fortalte skolelever om faren ved fart og fremprovokerede en debat via sin humoristiske tilgang til emnet. En folder fortalte, hvordan klasserne bagefter kunne arbejde videre med fartproblemet.

Teaterstykket var skrevet af Kåre Bluitgen og instrueret af Lars Knutzon. Det turnerede igen i 1998.

Kampagner 1998 

Spritkontrol med falske betjente

Attrap motorcykelbetjenten Mr. Iron Man blev spirituskampagnens hovedperson. Mange så motorcykelbetjenten ved vejkanten, der mindede dem om risikoen for at blive taget. Og det på trods af, at der kun var 82 eksemplarer af kopi-betjenten. De var til gengæld så populære, at flere af dem blev stjålet.

Et andet nyt og direkte element var klæbere til bildørhåndtaget med spørgsmålet "Kan du klare en spritkontrol?" Udover radio-spots og annoncer var der også et tæt samarbejde med politiet, der foretog spritkontroller.

Effekten blev målt på 4000 mænd før og efter kampagnen. Ni ud af 10 registrerede kampagnen. Sjældent har så mange bidt mærke i en kampagne. 62% i målgruppen mente, at de efter kampagnen var mere påpasselige med kombinationen bil og alkohol. Kampagnen blev gentaget i 2000.

Kampagner 1999

Ta´ toppen af farten - Hvor sætter du smertegrænsen?

I 1999 mindede plakater med røntgenbilleder af beskadigede knogler og kranier bilister om kroppens skrøbelighed. Budskabet var, at selv moderate hastighedsoverskridelser har store konsekvenser. Teksten til billedet lød "Ta´ toppen af farten - Ramt med 40 km/t". Fartindsatsen blev også kendt som skeletkampagnen og var primært rettet mod bilister mellem 30-55 år.

Kampagnen var central i en fem-årig strategi fra 1998 til 2002 om at sænke farten i byerne.

Kryds kryds forsigtigt

Orangegule kryds på vejen skulle få bilister og cyklister til være mere opmærksomme, når de færdedes i kryds. Også bannere, indslag i radio og tv og flyere til at hænge på cykelstyr, bredte budskabet. Kampagnen blev afviklet i 11 amter og 99 kommuner.

Efterfølgende mente 42%, at de havde ændret deres adfærd i kryds. Kampagnen blev gentaget i 2001, hvor plakaterne lød "Det er her det sker" og "Se bilisten i øjnene".