Mit Hjem - Din Fart?

Vidste du, at de fleste ulykker ofte sker der, hvor man mindst forventer det? To ud af tre dødsulykker sker på landevejene. Det gør vejene meget utrygge at færdes på for dem som bor derude.

Kampagnen ’Mit Hjem – Din Fart?’ skal i uge 40-43 få bilisterne til at sænke farten og tænke på, at der faktisk er mennesker, der bor langs landevejene.

Fartglade bilister gør beboere bekymrede

Flere undersøgelser viser, at mange bilister slapper mere af på landevejene. Det skyldes, at der ikke er så meget trafik, og der ikke synes at være nogle mennesker i miles omkreds. Derfor tror mange bilister fejlagtigt, at de bare kan give den gas og køre (langt) over fartgrænsen. 

Men selvom man ikke lige kan se det, bor der mange mennesker langs med landevejene, og en ny undersøgelse viser, at hele 6 ud af 10 beboere ved landevejene er bekymrede over bilisternes høje fart. For beboerne føles det nærmest som om, at bilisterne kører igennem deres dagligstue. 

Formål med kampagnen

Kampagnen har det primære formål, at få bilister til at tage mere hensyn til de beboere, der bor langs med landeveje. De skal have en venlig påmindelse om, at der er flere øjne på det at køre for stærkt. Det er ikke en individuel sag, men noget som påvirker omgivelserne. Dette fokus på at tage hensyn vil forhåbentlig få bilisterne til at overholde fartgrænserne.

Kampagneperiode

Kampagnen ’Mit Hjem – Din Fart?’ løber i 3 uger fra tirsdag i uge 40 til 43.

Kampagnens målgruppe

Kampagnen henvender sig primært til de rutinerede 30-50-årige, mandlige bilister, der ofte kører på landevejene. Kommer man ud for en trafikulykke, er det afgørende, om man har kørt 80 eller mere. els fordi en ulykke bliver meget værre, jo hurtigere man kører. Men også fordi, at når man kører fx 93 km/t i stedet for 80 km/t, fordobler man risikoen for at havne i en dødsulykke.

Kampagnens elementer

Senest opdateret: 27.01.2012

Kommentarer

1. Jørgen E. 04.10.10 kl. 22:48

Det er desværre nødvendigt med campagner og lignende tiltag for at få os til at opføre os ordentligt i trafikken, men når det så er sagt, så skal det også være noget der rammer. For mit vedkommende fattede jeg ikke meningen med de plakater der var sat op på forskellige strækninger rundt omkring. Forståelsen kom først da jeg af irritgation googlede plakatteksten. Helt ærligt, den er super ringe og rammer på ingen måde mig.

2. Anette Aaby Hansen, Rådet for Sikker Trafik 05.10.10 kl. 14:30

Hej Jørgen

Tak for dine input, jeg beklager, at du synes de er super ringe. Vi har selvfølgelig testet plakaterne og fået gode resultater. Både på forståelsen - at det handler om fart og om at der bor mennesker langs vejene. Men også på hvorvidt man synes de er gode eller dårlige.

3. Jakob Pedersen 14.10.10 kl. 11:37

Forslag til næste kampagne
"Din landevej, min skolevej"

Faktum er, at mange børn på landet kun kan komme i skole ved at cykle på landevejene eller blive kørt.
Mange har kun skolebus til 3. klasse, derefter skal de selv betale på grund af afstandsregler mm.

4. Lene Hove 18.10.10 kl. 12:16

Kampagnen er fin - men desværre er alle skiltene her hos os sat INDE i Haslev og ikke her ude på landet hvor vi dagligt hører dækkene hvine på grund af al for høj fart. Havde håbet at skiltene blev sat der hvor bilerne gasser op udenfor byerne.

5. Anette Aaby Hansen, Rådet for Sikker Trafik 18.10.10 kl. 15:11

Hej Jakob.
Du skal have mange tak for dit forslag - det kan jeg rigtig godt lide. For du har helt ret, det er netop hvad det er for mange børn.

Lene hove: Det er vejmyndighederne, som sætter skilte op, så jeg kan ikke hjælpe med en opklaring på, hvorfor skiltene står som de gør i dit område. Der er mange gennemfartsbyer som kan have gavn af dem, men der er bestemt også rigtig mange områder uden for bygrænsen, som har behovet. Tag evt. en snak med kommunen om det.

6. L.j 21.10.10 kl. 00:13

Hvorfor laver man ikke kampagne overfor lastbiler der kører for stærkt. Se nu på Københavnvej (dødens landevej) i 4600 Køge, der kører ca. 300 lastbiler hver dag. det er bymæssig bebyggelse- alså 50 km i timen for køretøjer over 3500 kg.
De kører fartbegrænseren fuld ud dvs. 90 km i timen.
Der er fortov og cykelsti ud til vejen (det svarer til nødsporet på motorvejen)hvor lastbiler må lovligt køre 80km i timen. Der er blevet myrdet over 30 fra Tangmosevej til Jersie Strand.
En 3 km strækning. Sidste blev dræbt 21-08-10. Bonuskampagne, 80% af chaufførerne taler i mobiltefon, også under højresving.
Forbandet svineri. Det er bare at tage opstilling i krydset Lyngvej/Værftvej/Københavnsvej i Køge fra kl. 0530 til kl. 1700. og se det selv.
Beboerne På Ølby Lyng.

7. jens 25.10.10 kl. 13:29

Forslag næste kampagne :
Cyklist overhold færdselsreglerne !

8. Jimmy 28.10.10 kl. 07:56

Jeg har gennem mere end et år bemærket at MERE en 1 ud af 10 bilister har en eller flere lygter der ikke virker.
Når jeg så endelig fanger en ved fx. lyssignaler og siger det til dem (kører mc, så jeg kan komme op på siden af dem), så har de gerne de dårligste undskyldninger jeg har hørt.
En kampagne vil være rar.
Derefter en grundig kontrol fra politiets side med udskrivning af fede bøder. INGEN advarsler!

9. Jens Jylland 29.10.10 kl. 13:24

Ang. pigge på nedkørselsramperne. lav en kampangne mod studenterne der laver disse op/nedkørsler.
Alle kan se det er så dumt at lave op/nedkørsel i samme vognbane/side.

10. Jens 01.11.10 kl. 14:50

Fartglade bilister gør beboere bekymrede.Er overskriften.

Problemet er ingen stopper det.

Tag nu lastbiler 90% af dem er ulovlige i Danmark og kan ikke synes. Det første der ryger er typegodkendelsen. Lydpotte/udstødning af og på med noget fra T. Hansen butikken.
Det til trods for at der dør mindst 1235 mennesker om året på grund af trafik støj.
Ps. jeg tror at sikkertrafik har udspillet sin rolle i samfundet, da der er ingen handling på disse kampagner. Jeg har aldrig kunnet se logikken i at redde vores børn ved en skole,og som derefter dør af trafikstøj/højresving 15 år efter.

De skulle gerne holde hele livet.

Skriv kommentar

 

 
   
 
Du bedes udfylde feltet nedenfor med den angivet tekst, før du kan indsende en kommentar.

 

Konkurrence for børn

Tegn verdens bedste vej og vind et gavekort til Lalandia.

 Download konkurrence pdf

Download tegneark (pdf 117 kb).

Konkurrence for voksne

Svar rigtigt på spørgsmålene og vind et års forbrug af brændstof.

 Download konkurrence pdf

Download quiz (pdf 392 kb).