Højresvingskampagne
For mange cyklister er højresvingende lastbiler noget af det, der gør dem allermest utrygge. Det skyldes, at ulykkerne altid er meget voldsomme.
Det er meget vigtigt, at man som cyklist er klar over faren ved at være placeret i lastbilens blinde vinkel. Derfor gentager Rådet for Sikker Trafik og Dansk Cyklistforbund højresvingskampagnen.
Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i højresvingsulykker svinger en del fra år til år, men er dog overordnet set faldet gennem de sidste ca. 5 år.
I 2008 var der 11 cyklister, der blev dræbt i højresvingsulykker. I 2009 var tallet kun 1. Den foreløbig opgørelse for 2010 (oktober) viser, at der i indtil nu i år er dræbt 5 cyklister af højresvingende lastbiler.
Pas på de blinde vinkler
Fra 1. november 2010 og to uger frem kører et tv-spot, som viser cyklisterne, hvor det er mest farligt, nemlig i lastbilens blinde vinkler. Hvis man kender de blinde vinkler, kan man bedre placere sig, så man ikke bliver overset.
Se gode råd til cyklisten
Se gode råd til chaufføren
Tre interviews om konsekvenserne af højresvingsulykker
Cyklisten er usynlig
Tv-spottet viser en typisk højresvingsulykke, hvor lastbil og cyklist holder ved siden af hinanden og venter på grønt. Cyklisten føler sig tryg, fordi der er cykelsti. Hun ved ikke, at hun holder i lastbilens blinde vinkel, og dermed er usynlig for chaufføren. Det bliver grønt, og de sætter begge i gang. Lastbilen svinger og så sker ulykken.
Tak til Forsikring og Pension
For at sikre at den positive udvikling ikke afløses af nye højresvingsulykker, har Forsikring & Pension sagt ja til at støtte indsatsen mod højresvingsulykker.
Senest opdateret:
20.09.2011