Kampagner 2010

Højresvingskampagne

For mange cyklister er højresvingende lastbiler noget af det, der gør dem allermest utrygge. Det skyldes, at ulykkerne altid er meget voldsomme.

Familien

Med vold, humor og en god portion absurditet som virkemidler skal en ny kampagne rettet mod de unge drenge gøre det socialt acceptabelt at sige fra, når kammeraterne overtræder færdselsloven i bilen.

Mit Hjem - Din Fart?

Vidste du, at de fleste ulykker ofte sker der, hvor man mindst forventer det? To ud af tre dødsulykker sker på landevejene. Det gør vejene meget utrygge at færdes på for dem som bor derude.

Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist

Sommeren er højsæson for spritkørsel. Derfor kører spritkampagnen ”Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist” fra den 14. juni til den 2. juli. Kampagnen skal bryde med det svære tabu at stoppe en spritbilist og opfordrer derfor alle til at gribe ind, hvis de ser en person, der skal til at køre, selvom han har drukket for meget.

Hold øje ved sidevejene. Du ved aldrig, hvad der kommer

Omkring 40 % af alle cyklistulykker sker i kryds uden lysregulering. Kampagnen "Hold øje ved sidevejene. Du ved aldrig, hvad der kommer" skal fra d.10. til den 31. maj skabe fokus på problemet.

Gi' en sele-sviner med Linda P.

Linda P har nu ringet til 160.000 danskerne og mindet dem om selen. Det er fantastisk, at så mange har involveret sig og sendt det vigtige budskab videre. Vi håber, at det har fået endnu flere i selen.


Svineren har været en stor succes, men er nu i omløb blandt børn og unge, som ikke er en del af kampagnens målgruppe. Derfor vælger vi at stoppe Linda P's sviner, mens legen er god.


Vi håber, at I selv kan finde på sjove måder at huske hinanden på selen.

Side 1