Undersøgelse med Videnscenter for Social Pejling
Videnscenterundersøgelse foregår i efteråret 2008. Undersøgelsens formål er at afdække omfang og karakter af sociale overdrivelser på trafikområdet. Fokus er særligt på de områder, hvor Rådet fra andre undersøgelser ved, at unge er særligt hyppigt involverede i trafikulykker.
Undersøgelsens målgruppe er unge på ungdomsuddannelserne.
Undersøgelsens baggrund
Unge bilister mellem 18 og 24 år er særligt udsatte for trafikuheld, som enten de selv eller deres kammerater er skyld i. Derfor ønsker vi at undersøge mulighederne for at forebygge risikabel trafikadfærd gennem metoden ”social pejling”.
Rådet har i en mindre forprøve konstateret, at der findes sociale overdrivelser om andres trafikadfærd blandt unge på ungdomsuddannelserne. Men vi har behov for at kende omfanget og karakteren af disse overdrivelser.
På baggrund af resultaterne vil arbejdsgruppen derefter, i samarbejde med Videncenter for Social Pejling, vurdere, hvordan og på hvilke områder, det vil være mest hensigtsmæssigt at sætte ind med en forebyggende indsats.
Undersøgelsens elementer
Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres på ungdomsuddannelserne i fire sammenlignelige politikredse, hvoraf to vil fungere som kontrolgrupper og to som testgrupper.
Senest opdateret:
20.09.2011