Holdspiller

I sommeren 2005 sætter Goda og Rådet for Sikker Trafik fokus på spritkørsel i det danske sommerland og efterfølgende på en række produktionsskoler. Kampagnen er primært rettet mod de unge i alderen 17 til 24.

Kampagnens budskab
Spritkørsel er socialt uacceptabelt, og vi kan alle gøre noget for at forhindre at det sker. Kampagnen giver både redskaber og en fælles referenceramme til at sige fra i.

Budskaberne er at:

  • de unge skal udvælge sig en ædru chauffør, der får vennerne sikkert hjem fra fest.
  • man både kan og skal forhindre spritkørsel.

Virkemidler
Kampagnen bygger på dialog og events. Den gennemføres primært på uddannelsesinstitutioner samt i det danske sommerland på festivaler, havne- og byfester. Samt steder hvor mange unge mennesker mødes og drikker.

Ved hjælp af en simulatorvogn, hvor man kan opleve, hvordan det er at køre med promiller i blodet og et fast team, skal kampagnen skabe synlighed ved disse arrangementer under slogan som "Er du holdspiller eller boldspasser" og "Få dit hold sikkert hjem".

Senest opdateret: 20.09.2011