Højresvingende lastbiler

I 2005 lancerer Rådet for Sikker Trafik i samarbejde med flere andre aktører et materiale, som skal hjælpe med at forebygge ulykker med højresvingende lastbiler.

Siden oktober 2004 har der været skærpede krav til spejle på højre side af lastbiler. Det har dog ikke forhindret ulykker med ligeudkørende cyklister og højresvingende lastbiler.  

Kampagnens aktører
Den fælles informationsindsats har repræsentanter for bl.a.: 

Lastbilchauffører
Cyklister
Politiet
Vognmænd
Bilimportører 
Trafikstyrelsen
Transportministeriet 
Rådet for Større Færdselssikkerhed
Målgruppe og virkemidler
Indsatsen målrettes både lastbilchauffører og cyklister.

Indsatsen bygger bl.a. på følgende virkemidler:

  • Pjecer om spejlindstilling
  • Videofilm af ulykkerne
  • Computersimulering af ulykkerne

Ulykkerne skal dybdeanalyseres
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) er gået i gang med at forberede en dybdeanalyse af cyklistuheld med højresvingende lastbiler.

HVU offentliggør formentlig undersøgelsen i 2006. Den vil forsøge at anvise måder, hvorpå denne type ulykker kan forebygges. 

Senest opdateret: 20.09.2011