Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist

Sommeren er højsæson for spritkørsel. Derfor kører spritkampagnen ”Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist” fra den 14. juni til den 2. juli. Kampagnen skal bryde med det svære tabu at stoppe en spritbilist og opfordrer derfor alle til at gribe ind, hvis de ser en person, der skal til at køre, selvom han har drukket for meget.

Kampagnen tager udgangspunkt i de mange uformelle sociale sammenkomster, hvor vi drikker uden på forhånd at have planlagt, hvem der kører hjem.

Se de to andre tv-spots her

Filmene suppleres af tre radio-spots

Radio-spot: familiefest

Radio-spot: legehus

Radio-spot: lørdagsindkøb

Spritbriller til sjov og læring

Når de glade sommergæster på festivaler, havnefester, markedsdage eller lignende kommer forbi kampagneteamets bod, vil de få en sjov oplevelse og samtidigt lære noget:

Ved hjælp af spritbriller kan gæsterne blandt andet prøve, hvor svært det er at kaste bolde i en kurv og gå på line, når man har drukket.

Desuden kan gæsterne få en snak med kampagneteamet om, hvor lang tid det tager at forbrænde en genstand og få punkteret myter om, at de selv kan øge deres alkoholforbrænding ved at spise, drikke kaffe eller danse.

Kampagnens formål

Spritkørsel er stadig en af de største dræbere i trafikken. i 2009 blev 75 personer dræbt og 787 personer kvæstet i en spritulykke. Spritkørsel er årsag til hver 4. dræbte og hver 6. kvæstede i trafikken. Formålet med kampagnen er at nedsætte antallet af spritulykker.

Kampagnens målgruppe

Langt de fleste danskere tager afstand fra spritkørsel. Alligevel kniber det ind imellem at leve op til egne principper. Der kan med andre ord være langt fra holdning til handling, når det kommer til spritkørsel.

Kampagnen henvender sig både til den enkelte spritbilist og til dennes omgivelser. Det vil sige de personer, som spritbilisten er sammen med, inden han sætter sig ind i bilen og kører. Undersøgelser viser, at langt de fleste sad sammen med andre og drak, inden de kørte spritkørsel.

Målgruppen for kampagnen er voksne mellem 25 og 60 år.

Senest opdateret: 20.09.2011

Kommentarer

Skriv kommentar

 

 
   
 
Du bedes udfylde feltet nedenfor med den angivet tekst, før du kan indsende en kommentar.

Fakta om spritkørsel

I 2009 blev 75 personer dræbt i spritulykker og 787 personer kom til skade.

Hver 4. trafikdræbte har mistet livet i en spritulykke – dermed er alkohol stadig en af de største dræbere i trafikken. 

Der sker flest spritulykker i forårs- og sommermånederne.

Se hvordan du kan være med i kampen mod spritkørsel på www.sikkertrafik.dk/spritkoersel 

Se flere fakta og statistik om spritkørsel

Vis at du tør spørge

Jeg spør´Tør du?

Giv din mening til kende på Facebook og lov at du tør spørge.

Læs personlige historier om oplevelser med spritkørsel, og få viden om spritkørsel.

http://apps.facebook.com/spritbilist

Få en festleg

Billede af en festleg

Forklar, tegn, mim og gæt dig igennem en række kendte personer fra Anders And til Arnold Scwarzenegger. Eller find på din helt egen festleg. 

Se eller download legen her  

Ølbarometer

Download vores ølbarometer og bliv klogere på, hvor lang tid du er om at forbrænde en genstand.

Arranger din fest på Facebook

Tegning af mennesker til sommerfest

Brug Facebook til at invitere dine venner til sommer-hygge. Applikationen "Vil du med?" gør det nemt at finde en dato hvor alle kan og fordele hvem der tager hvad med.

www.facebook.com/vildumed