Mit Hjem - Din Fart?

Vidste du, at de fleste ulykker ofte sker der, hvor man mindst forventer det? To ud af tre dødsulykker sker på landevejene. Det gør vejene meget utrygge at færdes på for dem som bor derude.

Kampagnen ’Mit Hjem – Din Fart?’ skal i uge 40-43 få bilisterne til at sænke farten og tænke på, at der faktisk er mennesker, der bor langs landevejene.

Fartglade bilister gør beboere bekymrede

Flere undersøgelser viser, at mange bilister slapper mere af på landevejene. Det skyldes, at der ikke er så meget trafik, og der ikke synes at være nogle mennesker i miles omkreds. Derfor tror mange bilister fejlagtigt, at de bare kan give den gas og køre (langt) over fartgrænsen. 

Men selvom man ikke lige kan se det, bor der mange mennesker langs med landevejene, og en ny undersøgelse viser, at hele 6 ud af 10 beboere ved landevejene er bekymrede over bilisternes høje fart. For beboerne føles det nærmest som om, at bilisterne kører igennem deres dagligstue. 

Formål med kampagnen

Kampagnen har det primære formål, at få bilister til at tage mere hensyn til de beboere, der bor langs med landeveje. De skal have en venlig påmindelse om, at der er flere øjne på det at køre for stærkt. Det er ikke en individuel sag, men noget som påvirker omgivelserne. Dette fokus på at tage hensyn vil forhåbentlig få bilisterne til at overholde fartgrænserne.

Kampagneperiode

Kampagnen ’Mit Hjem – Din Fart?’ løber i 3 uger fra tirsdag i uge 40 til 43.

Kampagnens målgruppe

Kampagnen henvender sig primært til de rutinerede 30-50-årige, mandlige bilister, der ofte kører på landevejene. Kommer man ud for en trafikulykke, er det afgørende, om man har kørt 80 eller mere. els fordi en ulykke bliver meget værre, jo hurtigere man kører. Men også fordi, at når man kører fx 93 km/t i stedet for 80 km/t, fordobler man risikoen for at havne i en dødsulykke.

Kampagnens elementer

Senest opdateret: 27.01.2012

Kommentarer

Skriv kommentar

 

 
   
 
Du bedes udfylde feltet nedenfor med den angivet tekst, før du kan indsende en kommentar.

 

Konkurrence for børn

Tegn verdens bedste vej og vind et gavekort til Lalandia.

 Download konkurrence pdf

Download tegneark (pdf 117 kb).

Konkurrence for voksne

Svar rigtigt på spørgsmålene og vind et års forbrug af brændstof.

 Download konkurrence pdf

Download quiz (pdf 392 kb).