Undgå højresvingsulykker

For mange cyklister er højresvingende lastbiler noget af det, der gør dem allermest utrygge. Det skyldes, at ulykkerne altid er meget voldsomme. Der er ikke sket en ulykke siden september 2008. Men i 2008 skyldtes knap hver 4. dræbte cyklist en højresvingende lastbil. Kampagnen skal sikre den positive udvikling.

 

Fra 7. september 2009 og to uger frem kører et tv-spot, som viser cyklisterne, hvor det er mest farligt, nemlig i lastbilens blinde vinkler. Hvis man kender de blinde vinkler, kan man bedre placere sig, så man ikke bliver overset.

Se gode råd til cyklisten
Se gode råd til chaufføren

Tre interviews om konsekvenserne af højresvingsulykker

Cyklisten er usynlig

Tv-spottet viser en typisk højresvingsulykke, hvor lastbil og cyklist holder ved siden af hinanden og venter på grønt. Cyklisten føler sig tryg, fordi der er cykelsti. Hun ved ikke, at hun holder i lastbilens blinde vinkel, og dermed er usynlig for chaufføren. Det bliver grønt, og de sætter begge i gang. Lastbilen svinger og så sker ulykken.

Et år uden højresvingsulykker

For mange cyklister er højresvingende lastbiler noget af det, der gør dem allermest utrygge. Det skyldes, at ulykkerne altid er meget voldsomme. Der er ikke sket en ulykke siden september 2008. Men i 2008 skyldtes knap hver 4. dræbte cyklist en højresvingende lastbil.

"Det er enormt positiv, at det er lykkes at vende udviklingen. Forklaringen er blandt andet, at information og omtale af ulykkerne har fået cyklister og chauffører til at holde mere øje med hinanden i trafikken. Samtidig har kommunerne ændret mange vejkryds, så cyklister og chauffører bedre kan se hinanden", siger Sven Krarup Nielsen, formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.

Tak til Forsikring og Pension

For at sikre at den positive udvikling ikke afløses af nye højresvingsulykker, har Augustinus Fonden og erhvervsorganisationen Forsikring & Pension sagt ja til at støtte indsatsen mod højresvingsulykker.

Senest opdateret: 20.09.2011

Kommentarer

1. 23.11.09 kl. 22:07

"i 2008 blev knap hver 5. cyklist dræbt under en højresvingende lastbil." Det lyder af mange.. Mener i ikke at hver 5. cykelist der blev dræbt i trafikken, var involveret i en højresvingsulykke?

2. Søren Troels Berg - Rådet for Sikker Trafik 11.12.09 kl. 14:20

Tak for et par skrappe øjne. Det er nok lige i overkanten at hver 5. cyklist blev dræbt sidste år.... Teksten er nu blevet strammet lidt op.

3. Bjarni Beck 12.12.09 kl. 08:41

Højresvingsulykker:
I skriver,at teksten er blevet strammet lidt op, men I skriver:
"Men i 2008 blev knap hver 4. cyklist dræbt under en højresvingende lastbil."
I har ændret tallet fra 5 til 4, men teksten er stadig misvisende.
Prøv med "hver 4. cyklist, der blev dræbt i trafikken, var involveret i en højresvingsulykke."
Var det bedre? ;o)

4. Tine Stevnhoved - Rådet for Sikker Trafik 14.12.09 kl. 09:18

København har siden november 2009 kørt et forsøg med LED lys i cykelstierne for at gøre højresvingende bilister opmærksomme på cyklisterne. Sensorer registrerer når der er cyklister på vej og får lysene, som er placeret i asfalten, til at lyse op. Der er installeret LED-lys 4 steder i København og jeg er spændt på hvilke erfaringer København gør sig, da det er afgørende for, om der skal oprettes flere? Copenhagen consulting har lavet en fin demonstrations video: http://vimeo.com/7922372

5. Stephan Sander - Rådet for Sikker Trafik 18.12.09 kl. 11:26

@Bjarni Beck. Tak for hjælpen. Nu skulle formuleringen være rettet over hele siden.

6. Jørgen Kenfelt 14.04.11 kl. 19:43

Der bliver skrevet at der ikke er sket en højre svings ulykke siden 2008 kan det være korrekt - hvis det er tilfældet - hvorfor så lave en ny kampagne. Jeg har i øvrigt den optimale løsning på problemet

7. Jørgen Kenfelt 14.04.11 kl. 19:43

Der bliver skrevet at der ikke er sket en højre svings ulykke siden 2008 kan det være korrekt - hvis det er tilfældet - hvorfor så lave en ny kampagne. Jeg har i øvrigt den optimale løsning på problemet

8. Pernille Ehlers 02.05.11 kl. 09:52

Kære Jørgen. Oplysningen om, at der ikke er sket nogle højresvingsulykker siden 2008, er fra 2009. Det er nok lidt uklart, når man ser på hjemmesiden. Siden dengang er der desværre sket en række højresvingsulykker igen, og derfor gentager vi kampagnen, for at minde cyklisterne om, at de skal passe på lastbilerne. Hvis du har den optimale løsning på problemet, må du meget gerne sende den til os.
Med venlig hilsen
Pernille Ehlers, Rådet for Sikker Trafik

Skriv kommentar

 

 
   
 
Du bedes udfylde feltet nedenfor med den angivet tekst, før du kan indsende en kommentar.